Vores  aften 

Jeg læste mit digt for dig
Akavet og hastigt.

Min stemme knækkede

og hænder som holdte papiret
rystede.
Jeg lader som om bogstaverne er for små
og jeg ser ikke klart.

Min stemme knækkede.

Et eller andet Merlot farvede
glassene røde  fyldt overflødig
Og lyd af Mahlers symfoni ebbede ud.
Det skulle være en smuk aften.
Anderledes.
Sædvanlig læser jeg ikke mine digte for dig,
Jeg har dem kun for mig selv
Og nu

... knækkede min stemme.

Vistnok overflødig den Mahler.
Jeg kunne måske afspille
Rolig og stemningsfuld
 Brandenburg Koncert af Bach.
Bedst den 6.med viola da gamba,
I dens rytme så skønt
Vugger lysets flammer.
Jeg læste dig mit digt

Min stemme knækkede

imens jeg blottede mig
mere og mere
Du kiggede forbi mig
Ængstelig af din fraværende
Gik jeg i stå med læsning

Men dig... fortsat græd