trukket op af lommen

tidløs

fortrolig og min egen

kastanje

til efterår finder jeg mig en ny

en frisk – glimtende

glat og poleret

der også skal være min

til den bliver gammel

runken

farverne blegner

og den tørrer ind

det føles som om den

lægger sig til rette i min hånd

og fingere vandrer hen over

den velkendte form

omfavner

og kærtegner den

mine fingre ældes ikke så hurtig

som mine kastanjer